Usability/User Testing

Hvad er denne teknik om

Brugervenlighedstest er en populær forskningsmetode inden for brugercentreret design. Den kaldes også almindeligvis brugertest og betyder testning med brugere (ikke at forveksle med “testning af brugere”). I en brugervenlighedstest-session observerer en forsker, også kendt som en facilitator, deltagerne, mens de interagerer med en eller flere brugergrænseflader, mens de udfører specifikke opgaver. Forskeren forsøger forstå at deltagernes adfærd og feedback for at identificere problemer i designet og afdække muligheder for forbedringer:

• • Hvor godt passer løsningsidéen til brugernes behov eller problem?
  • Identificering af problemer i produktets eller tjenesteydelsens design
  • Afdækning af muligheder for forbedring
  • At lære om målbrugerens adfærd og præferencer
  • I hvilken grad er præstations- eller kvalitetsmålene nået?

I de tidlige faser af den kreative proces skitseres eller prototyperes brugergrænsefladerne typisk for at simulere løsningens fremtidige adfærd. I senere faser kan der anvendes en færdig implementeret løsning.

I de tidlige faser af den kreative proces skitseres eller prototyperes brugergrænsefladerne typisk for at simulere løsningens fremtidige adfærd. I senere faser kan der anvendes en færdigimplementeret løsning. Evalueringerne kan være formative eller summative af natur. Formative evalueringer har til formål at “forme” designet og at forbedre løsningens ydeevne og kvalitetsaspekter i design- og udviklingsfaserne. De indebærer en iterativ evaluering af produktet eller tjenesten og identificering af anvendelighedsproblemer, der kan fjernes for at forfine udviklingsspecifikationerne. Målgruppen for observationer og anbefalinger er projektgruppen selv.

I modsætning hertil hertil har summative evalueringer til formål at afgøre, om det komplette eller næsten komplette design opfylder specifikke målbare præstations-, kvalitets- og/eller tilfredsstillelsesmål, at fastlægge et benchmark for brugervenlighed eller at foretage sammenligninger mellem varianter. Summative evalueringer gennemføres typisk under realistiske forhold. De giver feedback om designets effektivitet og efficiens og bidrager til at fastslå dets anvendelighed.

Hvor kommer den fra

Brugervenlighedstestning har sine rødder i Human Factors Engineering, som er et område, der opstod under Anden Verdenskrig for at imødekomme behovet for sikrere og mere effektive militære systemer. I 1960’erne og 1970’erne begyndte forskere at anvende Human Factors-principper på design af computersystemer, hvilket førte til udviklingen af metoder til brugervenlighedstestning.

Den første formelle metode til brugervenlighedstestning tilskrives ofte en psykolog ved navn John E. Karlin, som var en del af det hold, der udviklede det første tastatur til telefoner med berøringstoner i 1960’erne. Karlin brugte brugervenlighedstest til at evaluere tastaturets design og sikre, at det var intuitivt og let at bruge.

Siden da er brugervenlighedstestning blevet en vigtig del af brugercentrerede designmetoder og anvendes i vid udstrækning til at evaluere en række produkter og tjenester, herunder software, websteder, mobilapplikationer og forbrugerprodukter. var

Til hvilke formål anvendes den (hvorfor i din ingeniørundervisning)

Selv om professionelle designere kan være dygtige til at designe en løsning, er brugervenlighedstest stadig afgørende for at opnå en god brugeroplevelse. Selv de mest talentfulde designere kan ikke skabe en perfekt eller endda en god nok brugeroplevelse uden en iterativ designtilgang baseret på reelle brugerobservationer og interaktioner med designet. Design af en moderne løsning involverer mange variabler, og den menneskelige hjerne introducerer endnu flere variabler. Med utallige kombinationsmuligheder er den eneste måde at sikre, at designet er effektivt og virkningsfuldt, gennem testning.

Sådan bruger du det

Brugervenlighedstest kan antage mange former, men det involverer typisk en facilitator, opgaver og deltagere. Facilitatoren guider deltagerne gennem realistiske opgaver, mens han/hun observerer deres adfærd og lytter til deres feedback.

Opgaverne er udformet til at repræsentere aktiviteter, som brugerne kan udføre i virkelige scenarier. De kan være alt fra specifikke til åbne opgaver, afhængigt af testtypen og de forskningsspørgsmål, der skal undersøges. Hvis du f.eks. er ved at forny et e-handelswebsted, kan du evaluere brugervenligheden og den generelle tilfredshed med den opdaterede købsproces ved at tildele opgaver, der indebærer at observere, hvordan deltagerne navigerer på webstedet, søger efter bestemte varer, lægger dem i deres indkøbskurv, giver kreditkortoplysninger, indtaster adresseoplysninger osv. Det er afgørende at være præcis i opgaveformuleringen, da små fejl i formuleringen kan give anledning til misforståelser eller påvirke deltagernes adfærd (såkaldt priming). Opgaverne kan leveres mundtligt eller udleveres til deltagerne i skriftlig form.

Deltagerne bør repræsentere målbrugergrupper, enten ved allerede at bruge produktet eller tjenesten eller ved at dele samme baggrund eller behov som målbrugeren.

Under brugervenlighedstest opfordres deltagerne ofte til at verbalisere deres tankeproces (kendt som “tænk-højt-metoden”). Formidleren kan opfordre deltagerne til at beskrive deres handlinger og tankemønstre, mens de udfører opgaver. Formålet med denne teknik er at få indsigt i deltagernes adfærd, mål, tankeprocesser og motivationer.