Reframing Matrix

Hvad er denne teknik om

Reframing Matrix-teknikken hjælper med at overvinde kognitive fordomme i idéudvikling og problemanalyse ved at sætte de studerende i stand til at se på et problem fra et andet perspektiv end deres sædvanlige. Ved at udforske problemet med et andet perspektiv kan man bedre forstå det i dets kompleksitet og generere mere kreative løsninger.

Hvor kommer det fra

Perspektivtagning er et centralt begreb i “Videnssociologien”, som er udviklet af George Herbert MEAD (1968). Mead finder, at en persons perspektiv er begrænset af hendes eller hans viden, og at perspektivtagning er en proces, hvor man sætter sig selv i andres situation for at muliggøre vidensudvikling. Dette er kendt som centralt for kreativitetsprocesser (Wolf & Troxler, 2008). Reframing Matrix-teknikken blev oversat til erhvervsmiljøet af Michael Morgan (1993). I sin bog “Creating Workforce Innovation”. (Mindtools, n.a.)

Til hvilke formål anvendes den (hvorfor i din ingeniørundervisning)

Ved problemanalyse identificerer mennesker udfordringer og giver dem mening på baggrund af tidligere erfaringer. I ideationsprocesser begrænser de deraf følgende tænkevaner og kognitive bias naturligt kreativiteten. For at overvinde sådanne skævheder er det ofte nyttigt at se på et problem fra forskellige perspektiver og sammen med andre (Carrier & Steward, n.a.).

Denne teknik kan bruges til at vise, at forskellige mennesker med forskellige erfaringer sandsynligvis vil gribe problemerne an på forskellige måder, eller at forskellige fremtidige produktinteressenter potentielt vil have forskellige behov, som bør tages i betragtning ved udviklingen af en løsning. Matrixen hjælper eleverne til at sætte sig ind i andres tanker, til at forestille sig de måder, de ville møde problemet på, og til at undersøge de mulige løsninger, de kunne foreslå.

Sådan bruges den

Det er ganske enkelt at bruge reframing-metoden. Underviseren skal forberede en 2×2 matrix med problemet i midten. De fire tomme felter i matrixen er til fire forskellige perspektiver til analyse af problemet – det kan være de fire P’er (produkt, planlægning, potentiale og mennesker) til analyse af produktrelaterede udfordringer, PPPC-perspektiverne (mennesker, processer, platform og kultur) til analyse af udfordringer i processer (Carrier & Stewart, n.a.) eller en hvilken som helst anden kombination af relevante perspektiver. Bed deltagerne om at brainstorme om enten de grundlæggende årsager til eller løsninger på problemet ud fra de forskellige perspektiver, at udfylde deres matrix og at præsentere den i klassen.